Skip links

Spind guld på de gode kundecases!

Alle virksomheder har succeshistorier.

Glade kunder, som er mere end tilfredse med den løsning, det produkt eller den service din virksomhed har leveret.  Succeshistorier, som du og hele din virksomhed er stolte over og som måske tages frem i situationer, hvor det sidste argument mangler for at få det næste salg hjem.

Men hvorfor ikke prale lidt mere og til lidt flere – også til dem, som ikke nødvendigvis er jeres kunder lige nu, men som potentielt kunne blive det?

Fortæl omverdenen at I er de bedste til at levere lige præcis den ydelse, og at I har kunder, der offentligt gerne vil skrive under på det. Kendskabet til din virksomhed og det I er gode til øges. Kolde leads bliver lidt varmere og i bedste fald til nye kunder.

Vi taler selvfølgelig ikke om at udlevere fabrikshemmeligheder, men blot fortælle om, hvordan jeres løsning, jeres produkt eller service skabte eller skaber værdi for jeres kunde.

Tøv derfor ikke. Skynd dig at gå i arkiverne eller spørg salgsafdelingen og udvælg den ene eller måske flere gode kundecases, som kan understøtte jeres salgsstrategi lige nu. Og få skrevet de gode kundecases.

Har I først fået accept fra kunden og skrevet den første kundecase, følger de næste lidt nemmere. Virker det uoverskueligt, så følg disse 6 lette trin, så er du i gang:

6 trin til den gode kundecase:

  1. Vælg den gode kundecase og få kundens accept på at medvirke.
  2. Vælg format og medie, som I ønsker at producere indholdet til: video, pressemeddelelse, landingpage til SoMe, email-kampagnen, whitepaper, indhold til hjemmesiden eller noget helt andet.
  3. Byg din kundecase op – på en simpel måde:
    • Fortæl om kundens udfordring eller lad kunden selv gøre det (problem).
    • Fortæl om jeres produkt og hvordan I hjalp kunden (løsning).
    • Fortæl om hvordan det gik. Fortæl med tal og positive udtalelser (resultat).
  4. Udgiv din kundecase på den ønskede platform (hjemmeside, LinkedIn, Facebook, Nyhedsbrev)
  5. Følg op og evaluer – aflæs trafik, antal leads, antal besøgende
  6. Foretag justeringer og gentag.

 

3 vigtige clues når du udformer din kundecase:

  1. Dokumentér de flotte resultater med fx før / efter tal og med udtalelser fra kunden. Det validerer dit budskab.
  2. Tænk på Google når du skriver. (Overskrifter, SEO-optimering, Link-Building). Så maksimerer du muligheden for at din case bliver fundet, når man søger på dit produkt.
  3. Et godt layout med relevant grafik og gode fotos, der skaber blikfang.

Er det virkelig nødvendigt tænker du måske?

Nej, det er det måske ikke – din virksomhed overlever nok uden at fortælle om jeres succeshistorier. Men hvorfor lade konkurrenterne løbe med hele æren, når en lille indsats kan øge din virksomheds digitale tilstedeværelse og vække potentielle kunders bevidsthed?

I vores digitale tidsalder er det svært at undsige sig en relevant tilstedeværelse på Google, LinkedIn, Facebook eller selv på jeres egen hjemmeside. For det er simpelthen dér, dine kunder indhenter råd og vejledning om din produktkategori eller branche. Og det er dér, dine kunder søger andre kunder, som har stået i samme problem og som fandt en god løsning. Kort sagt det er dér, hvor jeres konkurrenter måske allerede er i dag og opfylder lige netop disse behov. Har du råd eller lyst til ikke at være dér?

Men hvordan kommer man i gang med at producere sit eget indhold, når travlhed præger hverdagen og ikke just fremelsker den kreative gnist? Enig, det kan virke som et uoverskueligt projekt. Men det behøver det ikke at være. Tag en ”udgivelse” ad gangen og følg ovenstående simple køreplan, så er du godt på vej.

Sidenhen kan du med fordel planlægge dine udgivelser eller kundecases i en udgivelsesplan eller årshjul, så din kommunikation bliver frekvent, konsekvent, målrettet og fokuseret. Læs mere om, hvordan en udgivelsesplan kan se ud her.

Har du alligevel brug for en ven i processen, hjælper vi gerne på vej – uanset hvor du er i forløbet og uanset omfang.

Kontakt os og lad os få fortalt om dine tilfredse kunder.